Skrevet af Shan Boodram.
Når du er ærlig over for dig selv om dit følelsesmæssige, mentale og tidsmæssige overskud, hjælper det dig med at forstå, hvilken slags forpligtelse der er rigtig for dig lige nu, så du kan skabe mere ægte og realistiske forbindelser.
Tænk over på forhånd, hvad du i virkeligheden vil
Jeg fik engang et match, som jeg var super begejstret for. En af de personer, der får pulsen op, når man swiper til højre, og så, VOILA! Vi startede samtalen og lavede endda planer for en middagsdate den uge. Forbindelsen mellem os var god – ikke overvældende og ikke underspillet – og stemningen var god. Indtil spørgsmålet kom ...
"Hvad leder du efter lige nu?"
Ikke alene stemte vores svar ikke overens, de kolliderede. Denne historie har en langtrukken midterdel, men du kan sikkert godt gætte, hvad der skete.
I min datingtid var der ingen måde at filtrere efter datingintentioner på. Nu kan du vælge kun at se personer, hvis intentioner matcher dine. I starten kan dette virke begrænsende, men vi skal også huske, at vi ikke er begrænset til én fase af livet. Du kan bogstaveligt talt ændre dine datingintentioner når som helst.
En øvelse til at finde din datingintention
Skriv "Romantisk forhold" på en side, og skriv derefter "Start, stop, fortsæt" nedenunder. Spørg derefter dig selv, hvis du startede et forhold med en ny person i dag, hvad skulle du så starte, stoppe og fortsætte med at gøre, for at det ville fungere?
Hvis din "fortsæt"-liste er den længste, så lyder det til, at dit liv allerede er i overensstemmelse med et forhold, så sæt dine intentioner til langvarigt forhold, en livspartner, ægteskab eller etisk ikke-monogami.
Hvis din "start"-liste er den længste, så sæt din intention til intimitet uden forpligtelse. På den måde kan du fokusere på dating og personlig udvikling separat, uden at presset fra forpligtelse kommer i vejen.
Er din "stop"-liste længst? Dette kan indikere, at du lige nu ikke har overskud til andet end sjove og casual dates. Og det er okay!
Nu hvor du har lavet denne øvelse, er du forhåbentlig mere klar over, hvad du virkelig leder efter. Opdater dine datingintentioner på Bumble, så de bedst afspejler dette.